Længsel efter Hotel Randers
Drømme om Hotel Randers. Ind ad svingdøren og lykkeligt lammet af tunge tæpper og tøvende tapeter.
Æggende gardiner og fyrige forhæng. Brændende eftermiddage og iskolde lamper af jern og glas. Afventende opdækninger. Lystige servietter. Baner af bladguld og bonede gulve. Luften pixelleret af gullige minder. Længsel, sød længsel.
Efter dragende døre. Åbne, lukkede, på klem. Spejlinger, sprækker, flig af det ukendte.
Og grådige grublerier: Hvad sker der bag dørene? Hvem hvisker i elevatoren? Hvilke sko efterlod disse sarte mærker i tæppet, for et øjeblik siden, for enden af den endeløse gang?
Drømme om hoteller. Om hvem og hvad og hvorfor.
Masser af mennesker og ønsket ensomhed. I rum som andre har møbleret, som alle mulige andre har boet i, med alt hvad det indebar.
Og som alle mulige andre vil komme til at bo i. Rum som man ejer for en nat eller to, og som man derefter ejer adgang til, for evigt, i drømme.
Private nætter og offentlige møder ved morgenmåltidet dagen derpå, hvor alting tager sig ud i et andet lys.
Hvor man ser på de andre med stjålne blikke og tavse aha ́er. Hvor stemmerne man hørte pludselig tilhører rigtige mennesker – her bor andre end os, jeg troede, vi var helt alene, sådan føltes det på et tidspunkt i nat. Og så alligevel ikke.
Drømme om værelser uden personlige ejendele. Tømte værelser uden tunge historier. Modtagelige værelser med muligheder. I disse rum leves livet stærkt og ømt. Fire vægge, tiden der går, regningen der vokser skærper bevidstheden om øjeblikket. Længsel, sød længsel efter at komme igen, allerede inden regningen er betalt, allerede inden ankomsten, allerede.
Evig længsel efter hoteller og ubeboede værelser og sprækker. Evig længsel efter Hotel Randers.
Hotel Randers – en særlig historie
Pernille Helberg Stentoft
bliver grundlagt i 1856 på Torvegade 11 i Randers af vinhandler Carl Georg Schmidt og er de første år kendt under navnet Schmidts Hotel.
Randers er på daværende tidspunkt en mellemstor dansk provinsby med omtrent 7000 indbyggere. Efter en tid med økonomiske problemer og skiftende ejere overtages hotellet i 1862 af Johannes Martens. Samme år kommer jernbanen til byen.
Jernbanens indvielse har en stor betydning for Randers. Da hotellet ligger et stykke vej fra stationen, anskaffer Martens en hestetrukket omnibus som henter hotellets gæster ved stationen.
Johannes Martens driver hotellet i 30 år, og han indkøber i den periode en del antikviteter. Bla. de møbler der i dag findes i værelse 111, ”Kongeværelset”, og standuret fra 1700-tallet, der er bygget af den engelske urmagerfamilie Green i Åbenrå, og som den dag i dag står i lobbyen.
overtager Per Westergaard Mathisen Hotel Randers. Wetergaard Mathisen har tidligere forpagtet Hotel Prindsen i Roskilde. Han renoverer hotellet i 1898, og renoveringen indebærer blandt andet, at der installeres elektrisk lys og centralvarme på alle hotellets værelser. Dette sker hele otte år før indvielsen af byens første elektricitetsværk.
I 1903 bliver Per Westergaard Mathisen dræbt af et vådeskud under en jagt. Enkefrue Kirstine Mathisen driver hotellet videre i nogle år, hvorefter ledelsen overdrages til hotellets overtjener.
Kirstines søn, Wilhelm Mathisen, bliver også udlært i hotelbranchen. Han arbejder i Liverpool, Manchester, London, Schweiz, Tyskland, Italien og Egypten inden han i 1910 bosætter sig i København. Her arbejder han på nogle af byens førende hoteller, Palads Hotel og Hotel D`Angleterre.
I 1915 vender Wilhelm Mathisen tilbage til Hotel Randers og overtager hotellets drift. Efter nogle år køber han hotellet og driver det i tæt samarbejde med hustruen Anny.
gennemfører Wilhelm Mathisen en stor renovering af Hotel Randers. Resultatet er 81 værelser med centralvarme og varmt og koldt vand, heraf 28 værelser med styrtebad og ni med badekar. Lobbyen bliver udstyret med svingdør og elevator. Desuden kommer der nye restaurationslokaler og et køkken, der er udformet efter de nyeste tekniske principper. Hotellet profilerer sig som ”Jyllands mest moderne hotel”.
Hotel Randers bliver ofte benævnt som et art deco hotel, da store dele af interiøret fremstår som umiddelbart efter renoveringen i slutningen af 1920 ́erne. Svingdøren, elevatoren, gelænderet på husets centrale trappe, skilte og masser af detaljer har stilartens rene og stiliserede træk. Værelse 311 kaldes ”Art deco værelset”. Møblementet er fra 1934, hvor Wilhelm Mathisen ser det på en udstilling i Tivoli i København.
Han falder for det og erhverver det til Hotel Randers.
Wilhelm Mathisen lancerer den springende laks som bomærke for hotellet. Han vælger laksen, fordi hotellet ligger lige i nærheden af Gudenåen. Laksen indgår også i dag i hotellets logo.
I årene efter renoveringen spiller hotellets kuppelsal en vigtig rolle for byens forlystelsesliv med orkestre, cancan-piger, tryllekunstnere, modeopvisninger og dans på parketgulvet. Hotellet rummer på det tidspunkt desuden en skopudsemaskine, et snedkerværksted, et bageri med gadesalg, en systue, et garageanlæg, en frisør, en billardsalon, romaskiner, biludlejning og en båd, som kan lejes til fem kroner i timen.
ansættes en ung kvinde ved navn Sonja Madsen som sekretær på Hotel Randers. Hun er født i byen og har med sig i bagagen en eksamen fra Handelshøjskolen i Århus og to års arbejde for Red Cross i England.
Efter fem arbejdsomme år forlader Sonja Madsen Hotel Randers og ansættes som underdirektør og siden administrerende direktør på det nybyggede Hotel Imperial i København. Wilhelm Mathisen, der i 1958 mister sin hustru, ønsker imidlertid Sonja Madsen tilbage til Hotel Randers, og han tilbyder hende at blive direktør på hotellet. Hun takker ja til tilbudet, dog på betingelse af, at hun kan stå i spidsen for begge hoteller i mindst to år – det ender med at blive til 36 år. Sonja Madsen og Wilhelm Mathisen gifter sig i 1961.
sysler Sonja Mathisen med idéen om at bygge en parkeringskælder under Hotel Randers, da flere og flere gæster ankommer til hotellet i bil. Dette resulterer i, at Hotel Randers i 1964 kan kalde sig Jyllands første ”drive in hotel”.
D. 8. marts 1973 dør Wilhelm Mathisen i en alder af 85 år, og Sonja Mathisen bliver eneejer af hotellet. Hun pendler med fly frem og tilbage mellem Hotel Randers og Hotel Imperial i København, og opnår i 1981 en plads i Guiness Rekordbog for at være den første, der siden rutens oprettelse i 1946 har fløjet 2500 gange mellem Tirstrup Lufthavn og Kastrup Lufthavn. Antallet af flyveture er i dag mere end fordoblet.
D. 6 januar 1996 stopper Sonja Mathisen som administrerende direktør på Hotel Imperial i København efter 36 år.
Sonja Mathisen brænder fortsat for Hotel Randers, svæver over vandene og har hovedansvaret for stedet. I samarbejde hotellets daglige leder driver hun hotellet med respekt for stilen, atmosfæren, historien og ikke mindst gæsterne.
er uddannet reklamefotograf, har arbejdet for fotografer i Århus og New York og holder til i Filmby Århus.
I New York boede Preben på hotel i et halvt år. Hotelopholdet blev skildret i udstillingen ”Jeg kender et hotel i New York”. Preben har gennem flere år fotograferet Hotel Randers og er især optaget af interiøret og atmosfæren.